
testraw – Klar til at dyrke det rå testhåndværk?
Den 3. september i København og den 10. september i Aarhus, samlede vi igen passionerede testere og testmanagers til det event, vi kalder TestRAW. Igen i år blev det en dag fyldt med inspirerende diskussioner, erfaringsudveksling og fokus på kvalitetssikring af software.
Hvis du brænder for testhåndværket, så hold øje med forårets tilmeldinger, hvor du kan sikre dig en plads til næste års TestRAW. Indtil da kan du tage et kig på billeder fra 2024-eventet og tidligere års arrangementer i vores galleri.
TestRAW 2024 var som altid interaktivt og gruppebaseret. Dagen bestod af korte præsentationer til velkomst og afrunding, mens hovedparten af tiden blev brugt på at dele viden, løse udfordringer og nørde test sammen med ligesindede.
Har du stærke holdninger til test og kvalitet, så er TestRAW stedet for dig. Hele Q Nation var på plads, og vi glæder os allerede til næste års event, hvor vi igen kan dykke ned i testens rå kerne sammen med jer!