Events
Q Nation afholder løbende en række events med kvalitetssikring og test som de centrale temaer.
Vi glæder os til at se dig!
Fysisk event: 04/11-2026 kl. 08:30, København
Quality Time er for dig, der arbejder med test, kvalitet og softwareudvikling og gerne vil blive klogere på, hvordan AI påvirker fremtidens kvalitetssikring. Her samler vi fagfolk med interesse for kvalitet og en nysgerrighed på, hvordan nye teknologier kan omsættes til reel værdi.
Dagen byder på faglige oplæg med fokus på AI, trends og kvalitet. Vi får blandt andet besøg af Anders Bæk, som deler perspektiver på de vigtigste AI-trends, hvor teknologien bevæger sig hen, og hvad det betyder for vores måde at arbejde med software og kvalitet på.
Derudover dykker vi ned i, hvordan AI påvirker arbejdet med test og kvalitet i praksis – herunder hvordan teknologien kan indgå i udviklings- og testprocesser, samt hvilke overvejelser det kræver, når AI spiller en central rolle i løsninger og kvalitetssikring.
Eventet kombinerer faglig inspiration med mulighed for dialog og netværk. Vi starter med morgenmad fra kl. 08.30, og efter oplæggene er der god tid til at fortsætte samtalerne med de øvrige deltagere.
Kom med, hvis du vil styrke dit faglige perspektiv, få nye indsigter i AI og blive klogere på, hvordan fremtidens kvalitetssikring kan se ud.