Anders Bæk

QUALITY TIME: Hvordan påvirker AI fremtidens kvalitetssikring - og er du klar?

I en teknologisk virkelighed præget af hastig udvikling er kunstig intelligens ved at redefinere, hvordan vi udvikler, tester og sikrer kvalitet i software. AI åbner nye muligheder for at arbejde mere effektivt og datadrevet - men stiller samtidig skærpede krav til, hvordan vi tænker kvalitet, risikostyring og ansvarlig implementering.

For organisationer, der ønsker at være på forkant, handler det ikke længere om hvis AI skal anvendes - men hvordan det gøres på en måde, der skaber reel værdi og høj kvalitet i praksis.

Den 28. maj inviterer vi til Quality Time i Aarhus - på Salling Rooftop - med fokus på AI, trends og kvalitet i praksis.

Vi er stolte af at præsentere Anders Bæk - en af Danmarks mest markante stemmer inden for AI. Anders arbejder med at gøre kunstig intelligens konkret og anvendelig i en forretningskontekst og er kendt for at omsætte komplekse teknologier til reel værdi. Glæd dig til et oplæg om:

  • De vigtigste AI-trends lige nu

  • Hvor teknologien er på vej hen

  • Hvad det betyder for vores måde at arbejde med software og kvalitet

Derudover dykker vi ned i, hvordan AI påvirker arbejdet med test og kvalitet i praksis. Her sætter vi blandt andet fokus på:

  • Perspektiver på, hvordan AI kan indgå i test- og udviklingsprocesser

  • Overvejelser om kvalitet i løsninger, hvor AI spiller en central rolle

  • Erfaringer og refleksioner fra praksis

Eventet er skabt for at inspirere, informere og styrke fagfolk, der arbejder med at sikre softwarekvalitet - herunder testmanagere, tekniske testere og ledere med ansvar for kvalitet.

Ud over det faglige program skaber vi rammerne for værdifuld netværkssparring. Der vil være morgenmad fra kl. 08.30, og efter oplæggene er der god tid til at fortsætte dialogen.

Vi håber, du har mulighed for at deltage - og du er meget velkommen til at dele invitationen med relevante kolleger i din organisation.

Tid og sted:

Tordag d. 28. maj kl. 08.30 – 11.00,
Væksthuset - Salling ROOFTOP, Søndergade 27, 8000 Aarhus C.

Tilmelding


Kontakt Ole

Ole er ansvarlig for vores "Quality Time". Han er vært på dagen, og den som står for at lægge planerne for de kommende arrangementer.

Hvis du har en ide til emner, som vi kunne tage op, så er du velkommen til at skrive til Ole på: ole@qnation.dk