ISTQB ai testing
Udbytte
Du får en udvidet forståelse af kunstig intelligens og machine learning med fokus på test af AI-baserede systemer samt anvendelse af AI i test. Kurset fører til en internationalt anerkendt certificering og giver blandt andet følgende udbytte:
Forståelse for kunstig intelligens og machine learning samt deres anvendelse i softwaretest
Indsigt i forskelle mellem AI-baserede systemer og konventionelle systemer
Viden om kvalitetskarakteristika for AI-baserede systemer, herunder bias, etik, transparens og sikkerhed
Evnen til at bidrage til teststrategien for AI-baserede systemer
Kompetencer til at designe og udføre test af AI-baserede systemer
Forståelse for, hvordan AI kan anvendes til at understøtte softwaretest
Målgruppe
ISTQB Certified Tester – AI Testing (CT-AI) henvender sig til alle, der arbejder med test af AI-baserede systemer og/eller anvendelse af AI i test. Det inkluderer blandt andet testere, testanalytikere, dataanalytikere, testingeniører, testkonsulenter, testmanagers, UAT-testere og softwareudviklere.
Kurset er også relevant for projektledere, kvalitetschefer, softwareudviklingsledere, business analysts, IT-direktører, driftsteams og managementkonsulenter, som ønsker en grundlæggende forståelse af test af AI-baserede systemer og AI i test.
For at kunne opnå certificeringen skal du have ISTQB Certified Tester Foundation Level (CTFL).
Undervisningsform
Undervisningen dækker både test af AI-baserede systemer og brug af AI til test. Der arbejdes med centrale begreber inden for AI og machine learning samt metoder og teknikker til test af AI-baserede løsninger. Kurset kombinerer forståelse af teori med indsigt i praktisk anvendelse og de særlige udfordringer, der er forbundet med test af AI-systemer.
Eksamensform
Eksamen udarbejdes af ISTQB® og administreres af Danish Software Testing Board (www.dstb.dk). Eksamen er en multiple-choice-eksamen med 40 spørgsmål. Den samlede eksamenstid er 60 minutter, og der gives ekstra tid til kandidater, hvis eksamenssproget ikke er deres modersmål
Sprog
Kursusmaterialet og eksamen er på engelsk, men undervisningen foregår på dansk.
Underviser
Vores undervisere har mange års praktisk erfaring med softwaretest og kvalitetssikring samt solid indsigt i test af AI-baserede systemer. Undervisningen tager udgangspunkt i både teori og praksis og giver dig viden om best practice inden for området.
Kursusindhold
Kurset er et ISTQB certificeringskursus, som blandt andet omfatter:
Introduktion til AI og AI-baserede systemer
Machine learning: former, workflows og data
Kvalitetskarakteristika for AI-baserede systemer
Test af AI-baserede systemer, herunder testniveauer og testdata
Test af bias, transparens, fortolkelighed og forklarbarhed
Metoder og teknikker til test af AI-baserede systemer
Brug af AI til at understøtte softwaretest
Varighed
ISTQB AI Testing varer 4,5 dage, samt 1 times eksamen på 5. dagen.
Der vil være forplejning under kurset.
Pris
Eksamen (valgfri) kr 2.495,-
Priser er ekskl moms.
Tilmelding