Lars Nedergård

Hvorfor valgte du at arbejde med softwaretest?

Det var faktisk en tilfældighed. Jeg var, for 18 år siden, til interview om en opgave som løsningsarkitekt på en call-centerløsning, som viste sig at være mere en ren udvikleropgave, men de manglede én til at styre og designe deres test, og så var jeg pludselig test manager/analyst. Da jeg i mit tidligere virke som designer og teknisk ansvarlig for telecomløsninger havde tilbragt alt for mange weekender og nætter i centraler med software, der IKKE virkede, så fik jeg smag for at forbedre testen og har siden bevæget mig mere permanent over i at arbejde med test.

 

Hvad interesserer dig lige nu?

Test i agil og især test når agil skaleres. Jeg blev i foråret certificeret i SAFe og arbejder pt. for en organisation, hvor vi har benyttet Scrum i flere år og er i gang med at indføre SAFe i det små. Hverken SAFe eller Scrum er særligt klare i mælet omkring tests rolle, så der er rig lejlighed til selv at definere, hvordan man gør i praksis, og det er rigtig fedt, når man oplever teams, hvor samarbejdet mellem udviklere og testere, om at levere kvalitetssoftware, fungerer.

 

Er der nogen, som du ser op til som et forbillede?

Mine to tidligere undervisere i CAT, ISTQB, TPI og TMap: Ole og Hans-Henrik, som jeg er så heldig også at have som kolleger, har begge et fantastisk overblik over test på alle niveauer og evner at formidle det.

Desuden så er der forfatterne til TMap Next bogen, som for mig stadig er en bibel indenfor testdesignteknikker og coverage, og som kombinerer ingeniørmæssig analytisk tilgang til test, med det forretningsmæssige og risikobaserede perspektiv.

 

Hvilken rolle har du på dit aktuelle projekt?

Jeg har faktisk været involveret i 3 overlappende projekter hos den samme kunde de sidste 2,5 år, hvor jeg har været tværgående lead test manager, SCRUM-team deltager, release manager, og “bagstopper” for alle de typer af test, som er svære at passe ind i det daglige agile udviklingsforløb. Ofte med flere roller samtidigt.

 

Hvad var din største udfordring på projektet?

Kunden tager det alvorligt med, at teams er selvorganiserende, så i den tværgående rolle var det en udfordring at arbejde for ensretning og genbrug, når teams’ene havde høj grad af metodefrihed. Men det er jo også sundt, at man ikke bare kan bestemme, men skal tale sin sag for at få indflydelse.

 

Hvad håber du at beskæftige dig med på din næste opgave?

Jeg ville rigtig gerne arbejde for en kunde, benytter SAFe i større skala, både fordi jeg er ret begejstret for ideen med at gøre organisationen agil helt op til ledelsesgangen, og fordi jeg gerne vil være med til at definere og implementere testprocesser og praktikker i et SAFe setup.

 

Har du en interesse/passion i fritiden?

Jeg er lidt en gør-det-selv mand og med et hus fra 50’erne, så keder man sig aldrig.

Q Nation A/S

+45 88638989

info@qnation.dk

CVR 38585061

Vesterbrogade 149

1620 København V

​

Privatlivspolitik

Dette website bruger cookies. Se vores privatlivspolitik for detajler.